Hjem af vandringsmanden. Han er meget fokuseret

Hjem ude hjem

Historien er kronologisk opbygget,
fordi handlingen foregår i nutiden. Der er ikke noget flashback eller
flashforward. Historien er opdelt i tre afsnit. I det første afsnit møder man
vandringsmanden som vandrer ude på en øde eng. Der er ret fredligt og han ser
sig omkring, her går han og forstiller sig livet i de svundne århundreder. I det
midterste afsnit når han til et gamle hus og går derinde. Da ser møder han en
gamle kone, Else, han bliver forskrækket og løber ud af huset. Udenfor huset
møder han Kathrine, en husmandskone, og sammen går de ind til Else igen. Det sidste
afsnit er hvor vandringsmanden bevæger sig ud af huset, og ser sig lidt mere omkring.
Det første afsnit og sidste afsnit hænger sammen, fordi historien starter på en
måde ligesom den også slutter. Med andre ord er historien en rammefortælling.  

We Will Write a Custom Essay Specifically
For You For Only $13.90/page!


order now

 

De svundne århundrede

Historien strækker sig over en
dag, og handlingen udspilles i samtid. Vi får at vide meget detaljeret hvor vi
befinder os, af vandringsmanden. Han er meget fokuseret på omgivelserne og
landskabet. Han forklar også hvordan det så ud, tilbage i tiden. Og han kommer
ind på hvordan bøndernes forhold var tilbage i tiden:  man
syntes at se dem for sig – de duvende, tavse skikkelser, der slæbt sig frem
her, aget med plov eller sanket sten, under Ladefogdens stokkeslag… (s.1
l.16-18)… der slæbte sig frem under ladefogdens stokkeslag, og greven der
mønstrede sine bønder, når han lod dem passere forbi under træhesten med
blottede hoveder (s.118 l.25-26). Historien er skrevet med 3. persons
fortæller, der er alt vidende og usynlig fortæller: Dette ses bl.a. på s.1
l.5-6: “Det var altid underlig sørgmodige
stemninger, der vaktes hos ham ved synet af disse bondens gamle lidelses- og
kamppladser”. Novellen udspiller sig over en eftermiddag og formentlig
kortere. Den foregå højt sandsynligt samme tid som der hvor den er skrevet i,
altså 1887. Da sproget er gammelt og mange af ordene ikke eksisterer i dag.

Personer

Vandringsmanden virker som en
frisk nysgerrig herre, da han vælger at begive sig rundt og observer marker i
en koldt februar dag. Samtidig virker han også nysgerrig, fordi han ser et hus
der fanger hans opmærksomhed, udelukkende på grund af dets “elge”. Da han
vandrer rundt kan man mærke hans sørgmodighed på grund af han tænker på
bønnernes hårdt liv på grund af pasning af marker under lade fredens
stokkeslag.

 Kathrine er i teksten nabokonen. Hun bliver
beskrevet indirekte som en vredladen kvinde. I teksten står der: “hun var et tung, karlehøjt kvindfolk med et
udtæret ansigt og et magert, kobberrødt bryst, der skimtes nøgent inde bag det
ophægtede kjoleliv” (s. 121 l.21-23) det vil sige at den kvinde der mere
eller mindre står lige med en mand.

Else er en gammel dame på 87 år.
Hun bor i et gammelt hus, som den nysgerrige unge herre går ind i. Else har
ligge på hendes seng i 12 år, da hun venter på at dø. Der står i teksten “hun venter på Vorherre skal komme efter
hende”. Selvom det ikke virker sådan lige nu og her i historien, har Else
tilsyneladende været en meget frisk og energisk person. Nogle af de andre gamle
siger at hun var “en forskrækkeligt rapt
fruentimmer”.

 

Umenneskelighed

Umenneskeligheden er et af hovedtemaerne
i teksten. Det kan man tydeligt se i teksten, hvor der bliver beskrevet hvor
folket bliver behandlet. Socialulighed er også et af temaerne som er vigtig i
denne novelle. Her kan man hvilken levevilkår de dårligere i samfundet, som Else
og Katrine, lever under.

 

Levende billeder

Forfatter vælger i denne tekst at
henvende en del billedsprog i form af sammenligninger: “Spidsede ørerne som en
frygtsom hund”. Her bruges billedsproget som et billede på noget reel, og ikke
noget der gør det hele meget finere. Forfatteren gør også brug af besjæling i
teksten: “ja, om disse marker havde
kunnet tale! Hvor ville de ikke have ringet med stormklokker for ørerne af
nutidens slægt…”. Her bruger han besjæling til at give teksten liv, og det
er tydeligt besjæling da marker ikke kan tale. Derudover, gør Henrik Pontoppidan
brug af kontraster som for eksempel rige og fattige. I historien virker
vandringsmanden som en der bedre stillet i samfundet, mens Else og Kathrine er
de dårligere stillet i samfundet.

 

Et sted uden liv

Jeg vil perspektivere novellen til
Naadsesbrød, som også kommer ind på sociale ulighed og som viser hvordan de
dårligere stillet i samfundet lever under forfærdelige levevilkår, bl.a. de
ældre som bliver sendt til tvangsanstalterne som er et sted uden liv, sjæl og
glæde. I en vandringmand virker Else og som en dødperson, og hendes hus er også
ligesom et sted uden liv, sjæl og glade. Da hun venter tålmodig på at dø.  

 

Problemstilling
under debat

I novellen “en vandringsmand” tager
Pontoppidan problemstillinger som social ulighed op til debat. Selvom der sker store
forandringer ude i verden, er der stadig nogle der lever under dårlige vilkår. Og
det viser også hvordan litteratur i det moderne gennembrud skiller sig fra
romantikken. Man tager problemstilling under debat, I stedet for at feje dem
under guldtæppet. Man opgiver det romantiske forestilling om det idyllisk liv,
familie. Man viser verden og samfundet lige præcis som det er.